Birchs

Spejdergudstjeneste

2012-01-26T22:31:00.000+01:00

I Jerusalemskirken har vi en fantastisk flok spejdere med nogle af de mest engagerede ledere og livlige unger man kan forestille sig. I aften havde vi en speciel gudstjeneste for børn og ledere. 45 unger, 16 ledere, en musiker (Jacob Asmussen) og een præst arbjede sig igennem en kreativ totalteatergudstjeneste. Der var rapmusik, blindeleg, gennemgang af "Fader Vor" samt nedhejsning af en lam fra pulpituret. Der var 4 bønnestationer med mulighed for at skrive, tegne, læse og lytte til bønner. Det hele foregik i højt humør og højt decibelnieau. Bagefter er man blæst i hovedet, men glad.
Det bliver en stor kontrast at tage til Landsledelsesmøde i morgen. 2 dage på "den flade" med ord, ord og flere ord. men der skal foregå i Vejle, hvor vi skal se Metodistkirkens nyeste kirkerum. Det er blevet flot og jeg glæder mig til at landsledelsen kan se hvad der er kommet ud af deres økonomiske støtte til ombygningsprojektet.

Frede Johansen til ære

2012-01-17T20:17:00.001+01:00

En gammel bekendt til mig, Frede Johansen, er død og jeg skal bisætte hami Frederikshavn på Torsdag. Jeg var Fredes præst i årene fra 1990 til 96 og han og familien har spurgt om jeg vil stå for bisættelsen.
Frede var en markant skikkelse i Metodistkirken i Danmark. Han bestred mange tillidshverv, bl.a. var han redaktør for vores blad, han var lægprædikant, medlem af vores efterskoles bestyrelse, repræsentant for kirken i Danmark ved Metodistkirkens Generalkonference og meget andet. Han var en dygtig teolog og så var han overlæge ved Frederikshavns Sygehus i mange år.
Da jeg som ung præst fik ansættelse i Frederikshavn havde vi en rigtig god relation. Første gang jeg besøgte ham og kom ind i hans stue, gjorde han opmærksom på sine malerier og studerede nøje min reaktion ved synet af en række flotte billeder af nøgne damer. Han skulle lige se præstens reaktion!
Frede var en overbevist kristen og politisk konservativ, men han var frisindet og havde et åbent sind. Han lærte mig noget om at være kristen humanist.
Da han gik på pension rejste han til mange spændende steder i verden, bl.a. arbejdede han for Mother Teresa i Calcutta.
Frede kom fra meget små kår i et arbejderhjem i København, men han havde skaffet sig en uddannelse til læge mod alle odds. Han havde et hjerte for fattige og udsatte mennesker. Historierne om hvordan Frede fungerede som overlæge er mange og underholdende. Han var fagligt uhyrer kompentent, men noget distret omkring de mennesker han behandlede.Da min ex-kone Dorte blev født var det Frede der tog imod, men først efter fødslen, da Dortes mor sagde "Goddag, Frede", gik det op for ham at det var en nær ven fra menigheden der lå på briksen.
I Frederikshavn gik har altid rundt med sin pibe tændt under stuegang og engang måtte en sygeplejerske, midt under en operation, fjerne en pibe fra hans bukselomme - den var ved at tænde ild i hans tøj!

Teologisk var Frede metodist, men som han engang sagde til mig, jeg er sådan lidt skabskatolik. Det katolske kom til udtryk i kærlighed til ritualer og liturgi og i en glæde over Maria, Jesu moder. Hun prydede hjemmet i mange udgaver - sammen med de nøgne damer!

Jeg er stolt over at være med til at sige farvel til Frede på torsdag og vores kirke har været et rigere sted på grund af Frede.
Ære være hans minde.

At vende fremad igen, nytårskur og læresamtaler med Folkekirken

2012-01-08T23:25:00.000+01:00

Jeg har haft en (næsten) hel friweekend og det har været dejligt. Jeg fornemmer at mit liv er ved at finde en ny retning igen. Jeg tænker ikke mere så meget på det der har været og min skilsmisse, men andre positive tanker får plads i mit sind. Man kan sige jeg begynder at vende fremad i livet igen. Det føles rart og mit stemningsleje bevæger sig også i højere lag. Det er gået op for mig at jeg nok har været temmelig tungsindig i lang tid, men nu føler jeg mig letterer og mere glad.
Den eneste opgave jeg havde denne weekend var at deltage i Folkekirkens københavnske biskop, Peter Skov Jacobsens nytårskur/reception for stiftets præster. Jeg véd egentlig ikke hvorfor jeg var indbudt, men jeg tror det har noget at gøre med at Metodistkirken og Folkekirken har besluttet at indlede officielle læresamtaler. Jeg vil skrive noget mere om disse samtaler ved en senere lejlighed. Lige nu kan jeg bare fortælle at ved et møde mellem officielle repræsentanter mellem Folkekirken (bl.a. Københavns biskop og generalsekretæren for Det mellemkirkelige Råd) og Metodistkirken (biskop Christian Alsted, Formanden for Metodistkirkens Landsledelse pastor Jørgen Thaarup og undertegnede) blev det besluttet at de 2 kirker, på grundlag af Leuenberg konkordiet og med inspiration fra lignende samtaler i Sverige, Norge og Finland, sammensætter en samtalegruppe på 3 til 5 teologer fra hver kirke. Vi skal begynder i dette forår. Jeg tror det bliver spændende.
Pas på hinanden
Ole

Konfirmander, kakao og Carsten Bjerno

2012-01-03T21:36:00.000+01:00

Hvert år ved denne tid kommer Ulla Thorbjørn fra domkirken i Roskilde på besøg med et hold konfirmander der skal opleve lidt af religiøsitetens mangfoldighed i København. De besøger Københavns Domkirke, Synagogen og os i Metodistkirken. De var her i aften, spiste pizza og fik et kort foredrag om Metodismen og Jerusalemskirken. Ulla er sådan lidt skabsmetodist, hun har boet på vores kollegium da hun læste teologi og sunget i gospelkoret Kefas. Jeg håber de er glade for hende i Roskilde for hun er en dygtig præst. En af vores meget aktive lægfolk, Carsten Bjerno, havde sørget for pizzaerne. Carsten havde fulgt med i min længsel efter boller og varm kakao på Facebook - så det havde han da lige taget med til ham og mig bagefter. Den mand er sin vægt værd i guld!

Annus horibilis - annus Domini

2011-12-30T15:26:00.000+01:00

På dansk kalder man et det "et herrens år" når man synes det har været et år med mange problemer. En lignende vending er "et herrens vejr" eller at være "på herrens mark". Jeg har aldrig rigtigt kunne forlige med disse vendinger. Herrens mark må for mig være et ganske glimrende sted at opholde sig. Vejret er Herrens hvad enten det er godt eller skidt, og alle år er, i følge traditionel sprogbrug, Herrens år.

Når jeg tænker tilbage på 2011 er der et andet udtryk som umiddelbart virker passende på mit liv; Annus horibilis er en latinske vending der betyder "et horribelt (eller forfærdeligt) år. Jeg kan huske at den engelske dronning brugte det i sin nytårstale det år prinsesse Diana døde. Der har været mange svære ting i de forgangne 12-15 måneder. Jeg har haft en blodprop, min far er død, min mor har været meget syg, der har været meget arbejde, jeg er i færd med at blive skilt.

Men nu skal I bare hører! Det har også været et annus Domini, et år med gode oplevelse og dejlige mennesker! Jeg har været på pilgrimsvandring, jeg har mærker menneskers omsorg. Jeg har en fantastisk kirke og familie - 2012 bliver forrygende!
Hvordan er det man siger: Hvis æggene er knækkede, må man lave omelet.
Eller som min ynglingsprofet, Leonard Cohen, synger;

Ring the bells that still can ring
Forget your perfect offering
There is a crack
a crack in everything
thats where the light gets in.

Godt nytår, where ever you are

PS. Billedet snyder, jeg er i virkeligheden 2 meter høj, slank og bredskuldret. Det må være noget med atmosfæriske forstyrrelser.

Ikke særlig vigtigt

2011-12-25T22:58:00.000+01:00

Midt i mellem eksistentielle overvejelser og teologiske refleksioner kommer her en lille undren over bloguniverset. På min blogside kan jeg som "ejer" se nogle oplysninger om hvorfra i verden læserne logger på. De aller fleste er fra Danmark - Det er vel ikke så mærkeligt. Der er også nogle fra Norge, Finland og Sverige - det undre mig heller ikke, jeg har venner dér. Fra Tyskland er der også nogle stykke - der har jeg familie og venner. Fra Schweiz er der nogle enkelte - måske Facebookvenner, det samme gælder USA. Men nu kommer det underlige. Enkelte gange har der været besøg på min blog fra eksotiske steder som Irak, Frankrig, Qatar, Sydkorea, Rusland og Israel! Er det serverer der besøger blogs for at opsnuse e-mailadresser at spamme, eller sidder der faktisk folk i disse lande og læse en dansk metodistpræsts udgydelser?
Er der et klogt hoved derude med en forklaring? Ellers gør det ikke noget, mysterier gør livet mere interessant.
Glædelig jul til jer alle - were ever you are.

Prædiken til Jerusalemskirken

2011-12-23T22:29:00.001+01:00

Juledag d. 25. december 2011

Tekst: Joh. 1: 1-18

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. g lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.

Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.

Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Johannes vidner om ham og råber: »Det var om ham, jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været der forud for mig, for han var til før mig.« Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; for loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.

Forleden læste jeg følgende underholdende historie fra den travle julehandel på en blog.

En kvinde havde bestemt sig til at hun i forbindelse med købet af en mængde julegave også ville købe en CD til sig selv. Hun havde længe ønsket sig en indspilning af Händels ”Messias”, I véd, den med det store hallelujakor. I musikbutikken står hun længe i kø, men kommer endelig frem til en meget ung ekspedient, der kigger fortravlet på hende og siger ”Ja!”

Kvinden formulere sit ønske: ”Jeg vil gerne have Händels Messias”. Den unge mand kigger forvirret tilbage og svare ”Helten Messias” – er det et computerspil^?

”Nej” svare kvinden, ”Händels Messias, det er musik”.

Ekspedienten taster ind på sin computer og ser igen forvirret på kvinden, ”Vi har ikke nogen CD der hedder Helten Messias”. Kvinden der er bevist om at køen af julefortravlede kunder vokser bag hende forsøger én gang til: ”Händels Messias, det er klassisk musik”.

”Nå”, svare den unge ekspedient, ”klassisk musik er ikke med i databasen”.

Så giver kvinden op og går leende ud af butikken – Helten Messias. Morsomt, men heller ikke helt dårligt.

Helten Messias – et computerspil!?

Hvordan ville det se ud. Jesus som 2 meter høj, muskelsvulmende, sværdsvingende kriger på mission i en mørk underverden fyldt med monstre der skal nedkæmpes, uskyldige der skal reddes, gåder der skal løses og skatte der skal findes.

Jeg kan ikke lige se det, men hvem véd, måske kommer det på markedet en dag.

Alligevel skal vi ikke affærdige den unge ekspedients ”Helten Messias” og de dramatiske billeder om kamp mellem det gode og det onde som det fremkalder. For i dag er det juledag og evangeliet vi hørte læst er fra Johannes Evangeliet og I kan godt hører at der er noget andet på færde her i forhold til juleaftens beretning fra Lukas Evangeliet.

Lukas er optaget af at beskrive Jesu fødsel midt i den konkrete virkelighed. Der er kejsere og fyrster, der er mennesker på rejse og hyrder på marken. Der er folketællinger og graviditet. Det er meget håndgribeligt og almindeligt, bortset selvfølgelig fra englene og deres budskab om dette mærkelige barn. Uden dem havde det været en fortælling der lignede meget andet man kunne have fortalt om verden og små mennesker.

Johannes, der imod, han er ikke optaget af det almindelige, det konkrete eller lettilgængelige. Han løfter straks vores opmærksomhed til det højst mulige plan. Hvis historien skal fortælles ordentligt skal der begyndes med begyndelsen. Og hos Johannes er begyndelsen ikke fødslen i Betlehem, ikke ærkeenglen Gabriels besøg i Nazareth, ikke kong David, hvis efterkommer barnet er, ikke Moses der grundlagde jødedommen, ikke Abraham der er stamfader til Guds folk, ikke Adam - det oprindelige menneske. Nej, vi skal meget dybere ind og længere tilbage.

I begyndelsen var ordet

Vi kan bruge en sammenligning fra videnskabens beskrivelse af universets oprindelse. The Big Bang, urbraget der satte alting i gang. Vi skal bagom dette brag, til kilden til dette brag. Til den første årsag af alle årsager: ordet – Guds ord. 1. Mosebog fortæller at Gud sagde: Der skal være lys! Og der blev lys. Guds ord er hans vilje, det skaber det som det nævner.

I dette første nanosekund hvor alting begynder, der begynder Johannes sit budskab. Han vil nemlig fortælle os noget svimlende stort om dette Jesusbarn, der for Lukas ”bare” er Jødernes Konge. Johannes har set bagved, set at Guds skabende Ord, som har været fra begyndelsen, som er Gud selv, er et ”ham”, ikke bare et ”det” - er kilden til livet, er lyset der fortrænger intethedens mørke. Johannes begynder med Gud selv, med det der er urørligt og uforståeligt mytisk og mystisk.

Og så går han videre. Ordet er kommet ind i verden, den verden som han selv er årsagen til, men verden genkender ikke sin oprindelse, sit liv og sit lys. Verden er fremmed for Gud. Verden er optaget af sig selv, krumbøjet i sin navlebeskuende selvfiksering.

Men Johannes har set hvad Ordet er kommet for at gøre. Afvisningen ødelægger ikke noget. For dem der tager imod ham, giver han en ny begyndelse, et nyt liv, en ny indsigt om Gud og dem selv.

Ordet blev kød siger Johannes og i denne kødblivning, inkarnation, med et fint teologisk begreb, ser vi mennesker Guds herlighed. Den er nåde og sandhed, dvs. vi ser Gud sådan som han selv viser sig til os. Ikke som mennesker forestiller sig Gud, men modsat. Den usynlige Gud har skabt sig et billede som vi kan forstå og tro på. Billedet er et menneske som du og jeg, men som samtidig er Gud.

Computerspilshelte er for det meste store krigere med overarme som træstammer og en attitude der bruger hestesko som tyggegummi. De redder verden fra undergang ved at dræbe en endeløs strøm af onde skabninger.

Sådan er Händels Messias, eller bibelens Jesus, slet ikke. I Johannes Evangeliet 3. kapitel taler Jesus om hvad det er Gud vil og hvad det er hans mission er.

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.

Jesus kommer ikke med raketgeværer og lasersværd. Han kommer med Guds kærlighed, så stærk at den er villig til at dø for at frelse alle mennesker. De onde skal ikke dø, de skal omvendes.

Johannes er ikke optaget af hvor eller hvordan Jesus blev født, som Lukas er det. Han vil fortælle en kæmpemæssig historie om noget der foregår på en meget større scene. Han vil forkynde at:

Jesus er Ordet der blev kød. Han er ”Helten Messias” som Händel komponerede om.

Amen

Vrede

2011-12-22T21:41:00.000+01:00

Da jeg for næste 25 år siden læse til præst på Metodistkirkens Teologiske Seminarium i Gøteborg læste vi Johan Cullbergs bog "Krise og udvikling" på en del af vores forberedelse til at kunne være sjælesørgere. Cullberg beskriver en eksistentiel krises forskellige stadier. Jeg husker ikke alt fra bogen, men den første fase er en choktilstand hvor forvirring og følelsesmæssigt kaos er der præger "klienten". I den anden fase er det sorg eller fortvivlelse og i den tredje kommer vreden over det uretfærdige der har ramt een. (Jeg skriver dette fra hukommelsen, så måske er det ikke helt Cullbergs model.)
Jeg tror jeg nu befinder mig et sted mellem fase 2 og 3 lige nu. Gråden kan stadig komme op i mig og det giver jeg den lov til. Der er ting jeg har mistet som det er værd at græde over, men jeg er begyndt at tænke over det med vreden. Jeg har ikke givet udtryk for vrede, men er det fordi jeg ikke er vred, eller fordi jeg ikke vil være min vrede bekendt?
Hvordan er det med os kristne, er vi for "pæne" til at være vrede på den rigtige, assertive måde? Hvis vi dækker over vreden, kommer den så ikke bare frem på en anden måde?
Hvordan giver man udtryk for sin vrede uden at det ender i mudderkastning?

Herren velsigne dig og forbavse dig

2011-12-19T18:54:00.000+01:00

Det har været en overvældende oplevelse at mærke reaktionerne efter jeg har fortalt om min skilsmisse. Både i cyberlife og i virkeligheden. Jeg har fået en masse positiv respons. Mennesker der udtrykker sympati, gode ønsker og forbøn, samt konkrete tilbud om et øre at tale i, et måltid mad, nærvær og praktisk hjælp. Jeg tænker at jeg er priviligeret at have så mange søde mennesker i mit liv. Ofte når vi mennesker rammes af svære ting tænker vi; "hvor er Gud hende nu?" Jeg er ikke i tvivl om at jeg møder ham i al den omsorg min næste giver mig i denne tid.
Ensomheden er en af de voldsomme følelser der følger med når man bliver skilt, men der er mange der hjælper mig med at ser forbi fortvivlelsen og få øje på en vej videre frem i livet. Noget at være taknemmelig over!

Deja vu - all over again

2011-12-17T22:08:00.000+01:00

Ja, der har været lidt stille på bloggen, men med god grund. Det har ikke været så nemt at leve den seneste tid. Men da nyheden nu officielt er ude, kan jeg godt fortælle det her på "Birchs". Min kone gennem 14 år, Charlotte, og jeg skal skilles. Jeg har ikke tænkt mig at fortælle om årsager eller lign. her på bloggen, der tilhører privatlivets fred, men jeg vil godt dele lidt om hvordan det er at blive alene i min alder (51 år).
Lad mig først siger, at menighed, venner og familie har været søde og opmærksomme de forgangne uger, jeg har fået en række invitationer fra folk der gerne vil være sammen med mig og skabe lidt nærvær for en person der oplever et stort tomrum i livet. Det er jeg taknemmelig for. Ligesom jeg værdsætter et opmuntrende ord, blik, håndtryk eller kram.
Efter at det første chok har lagt sig er der en række livsvigtige spørgsmål som jeg tumler med når jeg er alene. Hvem er jeg nu, da jeg ikke mere er en ægtemand? Hvordan lever man alene? Hvad med økonomien? Er jeg umulig at leve sammen med (Det er min 2. skilsmisse).
Der er også en hel række banale eller praktiske spørgsmål der kommer væltende i usorteret orden. Hvordan med jul?! Hvad med ferier - hvad vil jeg egentlig gerne nu jeg ikke skal "forhandle" med nogen? Skal jeg beholde bilen? Hvad med kolonihaven? Hvem skal have hvad med fra det fælles hjem? Møbler, huskeråd, billeder, CD-er m.m.
En særlig kategori af udfordringer hænger sammen med at jeg er præst. En frikirkepræst lever i et glashus hvor privatliv og arbejdsliv flyder sammen. Alle kan se ind og alle kan forme sig en mening om alting. Det vilkåret, men det er svært og der skal en særlig styrke til at stå frem som leder, forkynder og rollemodel, når der er krise i privatlivet.
Overordnet går det nogenlunde godt. Jeg begynder at vende mig til min nye situation. Er stadig trist når jeg er alene, men jeg klare mig igennem det og synes der også er lyspunkter der peger fremad.
Jeg har ingen visdomsord til nogen lige nu og her, jeg skriver nok mest dette blogindlæg for min egen terapeutiske skyld.
Pas på jer selv og hinanden
Ole

Godt vidnesbyrd

2011-12-10T23:45:00.000+01:00

Jeg faldt over nedenstående spændende tekst i "Stedet og vejen en antologi om menigheden nu og i fremtiden".

Anne E. Jensen: Fra oven eller fra neden?
Når man taler om at "få flere kunder i butikken" i Folkekirken er det jo gerne nye gudstjenesteformer, mødeaktiviteter og aktiviteter for børn og unge, som foreslås. Der er også de, der siger at kirken skal være synlig, der hvor folk er - i butikscentrene eller på gågaden - at vi skal ud og agitere lige som græsrodsorganisationerne.

Da jeg skrev det citerede afsnit havde jeg faktisk noget helt andet i tankerne. Jeg tænkte på en af mine kolleger i Europa-Parlamentet, nemlig formanden for Parlamentets budgetudvalg Terry Wynn. Han er ikke bare budgetbisse og en venlig rund mand, men også tidligere prædikant i Metodistkirken. Af politisk observans er han socialist, og metodistkirken i Storbritannien har traditionelt haft en vis relation til Labourpartiet i Storbritannien. Terry missionerer ikke overfor os andre, han taler heller ikke specielt meget om sit forhold til Gud. Han bærer et lille kors i reverset, og har skrevet en lille bog om sit liv "Onwards Christian Socialists!" med slet skjult inspiration fra en kendt salme. Her fortæller han blandt andet om, hvorfor han mener at hans kristne livssyn er foreneligt med det at være socialist. Det der gør indtryk er, at han hviler i sig selv, har nogle klare værdier og principper, aldrig er fordømmende men tværtimod storladen - måske en sjælden egenskab for en politiker. Han er ikke bange for at sige højt, at kirken og kristendommen fylder meget i hans liv. Men alligevel formår han på én gang at være den glade kristne og samtidig et helt normalt rationalt tænkende menneske. Jamen, tænk at det kan lade sig gøre! Sådan at gå imod folks fordomme. Han omvender ikke folk. Men han får folk til at tænke over deres værdier. Det er måske i virkeligheden bare det, der skal til

Hvad deltager i CGF ikke fik at vide

2011-10-03T23:30:00.000+02:00

Deltagere og tilskuere til afslutningskoncerten for Copenhagen Gospel Festival observerede at koncerten først kom i gang 10 minutter efter det annoncerede tidspunkt og de har måske irriteret sig over det, eller de har tænkt at sådan kan det være når mange forskellige ting og personer skal være klar samtidig. Her bringes historien om hvad der skete i minutterne før koncerten skulle begynde. Solomon Facey, een af instruktørerne og et af koncertens bærende elementer, opdagede ca. 15 minutter før start at han manglede noget vigtigt, som befandt sig i Helene Boms lejlighed, hvor han var indkvarteret (vi fandt aldrig ud af hvad det var). Han lånte nøglerne og strøg ned ad gaden til Sølvgade, hvor Helene bor i en stor egendom med flere opgange. Solomon fik låst gadedøren op og løb op af trapperne til 5 sal, hvor han stak nøglen i låsen. Låsen ville ikke dreje rundt! Frustreret og nevøs for tiden forsøgte han at dreje både til højre og venstre. Låsen var urokkelig. Han rykker i døren, prøver nøglen igen. Prøver gadedørsnøglen, men intet virker. Pludselig begynder døren at bevæge sig. Solomon springer forskrækket tilbage. Han ved at Helene er over i kirken, hvordan kan der så være nogen i lejligheden? Døren går op og i lille gammel dame kommer til syne. I nogle sekunder stirre de 2 på hinanden. Begge helt uforstående overfor den andens realitet. Solomon lamslået af skræk over at møde nogen i en lejlighed han venter er tom - den gamle dame rædselsslagen ved mødet med en flamboriant klædt sort mand der forsøger at åbne hendes hoveddør. Et fantastisk øjeblik, mens 400 mennesker venter på gospelmusik i Jerusalemskirken. Sagen er at Solomon er løbet op i den forkerte opgang og nu skal han prøve at komme derfra uden at blive arresteret som indbrudstyv, eller hjemmerøver, eller det der er værre. Damens engelsk er kun dårligt, men hun afviser at kende noget til Helene. Langsomt går sagens rette sammenhæng op for Solomon og han gennemfører en succesfuld tilbagetrækning og styrter op i den rigtige opgang og tilbage til kirken.

Efterårsmøde, hjem til Copenhagen Gospel Festival

2011-09-28T23:35:00.000+02:00

Jeg nærmer afslutningen på 4 dages efterårsmøde med præstekolleger i Metodistkirken. Det har været givende dage. Mandag fortalte Tonny Jacobsen om hans undersøgelser af vejen mennesker i 2011 går fra søgende til efterfølger af Jesus. Tirsdag var vi på 14 km. pilgrimsvandring ved Sejrøbugten i det flotteste septembervejr. I dag har biskoppen undervist og inspireret om at prædike på en måde der udfordrer til respons og Lars U. Jensen har udfordret os til at være præster der kan møde børn og unge på en relevant måde. Her til aften har vi drøftet processen omkring Jørgen Thaarups studiedokument om homofili.

Det har været indholdrige dage, men jeg glæder mig til at skulle hjem i morgen. Og på lørdag er det tid til Copenhagen Gospel Festival - det er noget der rykker! Jeg anbefaler gudstjenesten i Jerusalemskirken på søndag kl. 11 og koncerten samme aften. læs mere på cgf.dk.

Forløsningens time - hvad kirke skal være!

2011-09-22T20:28:00.000+02:00

Min ven (se forrige indlæg) fik sin sag afgjort i flygtningenævnet i dag. Det meste af eftermiddagen sad Kirsten Hastrup og Mark Lewis og ventede sammen med ham. (Jeg stødte til senere) Han skulle have været inde kl. 13.30, men alting trak ud og nævnet hørte ikke hans sag før 14.45. I næsten 2 timer kæmpede hans sagfører for at fremlægge og argumentere hans sag. Så kom han ud til os i venterummet mens der blev voteret. Efter mere end en times votering blev Niyazi (Ja, nu kan jeg skrive hans navn) kaldt ind og 10 minutter efter kom han ud. Ja!!!!! Han kan blive i Danmark. Han er nu konventionsflygtning med permanent opholdstilladelse. Nej, han skal ikke risikere livet som kristen i det krigshærgede Afghanistan. Han kan få lov til at opleve fred og frihed og kristent fællesskab her i København.
Hvilket privilegium vi kan tage for givet - hvad bruger vi det til?

Midt i glæden over Niyazis redning fyldes jeg af stolthed over min kirke, Jerusalemskirken. I denne sag har enkeltpersoner, præster og menighedens fællesskab vist et glimt af kirkens sande natur. Den er kristi krop - et glimt af menneskelighed og håndgribelig næstekærlighed midt i verdens larm og uro. Her er noget at bygge videre på.
Niyazis sag blev, ifølge advokaten, afgjort på om nævnet troede på at han var kristen. I første omgang havde udlændingeservice afvist denne påstand fordi han ikke viste nok om bibelen! Til dette møde havde vi skrevet brev fra præst, biskop og menighed der bevidnede manden aktive kirkegsang i Jerusalemskirken og deltagelse i menighedens fællesskab - det gjorde formentlig udslaget. Nævnet gav ham status af "konventionsflygtning". Jeg længes efter at se mere af den slags konkret engagement i menneskers liv og håndgribelig omsorg. Amen.

Et menneske

2011-09-18T21:43:00.000+02:00

Der er en mand der har deltaget i min kirkes gudstjeneste de seneste 2 år. Han er en smilende mand der ikke gør noget stort væsen af sig. Hans hud er gyldenbrun, hans hår er sort, hans mørke øjne i et drenget ansigt virker fulde af sorg, selv når han smiler bredt. Han er hverken ung eller gammel. Kroppen er spinkel og hænderne er bløde. For 5 år siden flygtede han fra Afganistan. En lokal krigsherre slog hans slægtning i hjel, og hele familien flygtede. Sammen med en ven kom han hele vejen til England, hvor han sad i en flygtningelejr i flere år.
En dag dukkede nogle ældre mennesker op i lejren. De gav sig tid til at tale med flygtningene og indbød dem til en teateraften i byen. De undrede sig over deres venlighed overfor fremmede. De besluttede at tage imod indbydelsen. Teaterstykket handlede om Jesus, om hans liv, hans ord, hans død og hans opstanddelse. Sådan havde de aldrig hørt tale om Guds kærlighed. De besluttede at følge med de venlige mennesker til deres kirke, en lille metodistkirke i Midtengland. Der kom de regelmæssigt i et år og bestemte sig for at blive døbt. De var blevet kristne. De blev rådet til ikke at fortælle det til myndighederne - et dårlig råd! Deres asylsag blev afvist og snart var manden i Kabul. Han kendte ingen mennesker her, boede i et lille værelse over en tebutik. Men ejeren og andre i gaden var mistroiske over for ham. Han havde været i vesten og han gik ikke i moskeen. Sladderen voksede omkring ham. jorden brædte under ham. Han viste ikke hvor hans familie var. Efter kort tid flygtede han igen.
Nu er han i Danmark og han er med til gudstjenester og fællesskab. En af hans venner fra england har besøgt ham og været med i kirke - en elskelig gammel dame. Han har fået nye venner her. Men på trods af dåbsattest fra england har udlændingeservice bestemt at han skal sendes tilbage til Afganistan - hvor muslimer der lader sig døbe slås ihjel. De tror han lyver om sin tro. Vi bad for manden i dag i gudstjenesten. Vi samledes en gruppe omkring ham midt i gudstjenesten, foran alteret. Vi lagde hænderne på ham og bad for ham og for de myndigheder der hærsker over liv og død. Vi har skrevet til dem og fortalt om mandens tro og liv i vores menighed. I dag skrev hele menigheden under på at de kender ham, at han er en aktiv kristen i vores menighed. Han er et menneske, han er vores bror.
Vil du hjælpe med at bede for ham?

På torsdag afgøres manden skæbne og når han og advokaten går ind til afgørelsen, vil der være folk der venter udenfor. Han skal ikke møde dommen alene!

Et billede siger mere end tusind ord

2011-09-16T12:13:00.000+02:00

Kære læsere
Hermed indbydes I til at give jeres input til en prædiken jeg skal holde til en gospelgudstjeneste i anledning af den københavnske kulturnat fredag d. 14. okt. kl. 23.00. Der vil være stuvende fuldt i kirken af folk der får svedig, svingende gospelmusik med gospelkoret KEFAS.
Jeg har tænkt mig at bruge dette spændende billede af Katja Bøhling-Pedersen som oplæg og inspiration til denne prædiken. Det vil blive vist, både i original og på skærm.
Nu er så udfordringen til jer alle, hvad kommer du til at tænke på og hvordan kan det være relevant som forkyndelse for 400 københavnere?

Kom glad - kom frisk!

Måske er jeg tilfreds med valget

2011-09-16T11:23:00.000+02:00

Nå, så blev valget overstået. Danmark får en ny regering og sin første kvindelige statsminister. Det første betyder ikke noget før vi ser hvad den har tænkt sig at gøre, det andet er historisk og sandelig på tide. Jeg er vel egentlig tilfreds med valget, men ikke på nogen overstadig måde. Godt er det at DF nok ikke kan diktere udlændingepolitikken mere. Det Danmark de så gerne vil redde er ikke det Danmark jeg tror på. Godt er det vel også at de radikale er blevet stærkere og at der er basis for brede forlig om de vigtige spørgsmål. Men nu skal det jo så vise sig hvad der kommer ud af det. Man må væbne sig med tålmodighed.

En sortseers valg

2011-09-14T20:41:00.000+02:00

Der skulle åbenbart et folketingsvalg til for at jeg tog mig sammen til at skrive lidt på bloggen igen. Eller også er det fordi konen er på ferie og aftnerne er lidt ensomme. Men her er nogle tanker i anledning af valget.
Jeg begynder med en måske lidt for åben bekendelse - jeg stemmer på de radikale denne gang. Selv om jeg længe har vist at det var det jeg ville gøre, så gør jeg det uden store armbevægelser eller forsøg på at bilde nogen ind at det er det eneste rigtige. Jeg gør det fordi partiets linje på en række områder (dog ikke alle) passer godt til mine politiske overvejelser. Jeg gør det uden begejstring, for jeg er grundlæggende skeptisk når det gælder politik og magt og jeg har ingen illutioner om demokratiet og dets centrale aktører. Erfaringen fortæller med al ønskelig tydelighed at politikeres primærer interesse er dem selv og deres magt. De flestes holdninger synes at være styret af ønsket om at få magt, ikke af et livssyn eller værdier som vi andre så kan forholde os til. Holdningerne tilpasses de seneste opinionsundersøgelser, for det vigtigste er at blive valgt.
Når jeg denne gang stemmer radikalt (og jeg understreger denne gang, for jeg har stemt mange andre ting og kommer sikkert til det igen) så er det af følgende grunde
* Jeg ønsker er anden flygtninge- indvandrer- og asylpolitik. Ingen i blå blok vil love mig dette og hverken S eller SF har mod og mandshjerte til at holde fast i deres grundholdninger. Jeg ønsker 24 årsreglen afskaffet og plads til at min konverterede ven fra Afganistan ikke skal sendes tilbage til den visse død.
* Jeg synes efterlønnen er en dårlig idé. Vi kan ikke blive ved med at øge antallet mennesker på overførelsesindkomst. De nedslidte må på pension, men efter lægelig vurdering.
* Jeg ønsker afskaffelse af den Lutherske Statskirke og glæder mig til godt samarbejde med en stor luthersk fri kirke, der må tage mission alvorligt.
* Jeg vil have fredningen af boligejerne ophævet, ikke til fordel for klapjagt, men det er simpelthen ikke rimeligt at ikke beskatte de enorme friværdier de rer opnået gennem 0-erne, mens man beskatter arbejdslønnen.
* Jeg er ikke ude efter skattelettelser, tvært imod, der skal bruges penge til sundhed mm.
* Jeg er ikke voldsomt opsat på stadig økonomisk vækst - sandheden er at vi ikke bliver lykkeligere af den og samtidig suger vi stadig flere ressurcer ud af planeten og de fattige lande.
* Jeg er imod at vi har forskerordninger og at enhver sportsidiot kan hentes til landet så let som ingenting, mens forfulgte og sultene mennesker sendes hjem som "bekvemmelighedsflygtning".
* Jeg er imod abort, men det er der ingen partier der vil hjælpe mig med.
* Jeg er imod at unge mænd skal kæmpe og dø af grunde der blæses op til at være meget mere end de kan bære. Men der er stemmer i patriotisme og nationalfølelse og det udnyttes skammeligt.
* Jeg vil have en radikal omlægning af verdens udledning af drivhusgasser - det kommer ikke til at ske. Døden kommer til at høste mange liv på det konto.
* Jeg kan ikke stemme på blå blok, for venstre og konservative har gjort det til en stemme på mere af pianisternes fremmefjendske nonsens.
Jeg kan ikke stemme på S, for jeg har ikke tillid til den personlige karakter hos Helle (Skattesager) Marianne (Skolehykleri) eller Sass (Hvad skete der lige på det værtshus i Køge), eller SF for jeg kan ikke skeldne deres udlændinge politik fra Pias.
Alt i alt så har jeg kun ringe tro på vores demokrati. Jeg tror ikke på at vi kommer til at opleve virkelig forbedringer i verdens tilstand gennem politiske valg. For mig ser det ud til at den kollektive egoisme og ikke fornuften, eller menneskeligheden der sejre. Jeg stemmer alligevel, for det er min pligt som borger og kristen at søge det gode for alle Guds børn.
Jeg ønsker alle et godt valg i morgen - suk

Bøn i forbindelse med urolighederne i London

2011-08-10T15:44:00.000+02:00

Denne bøn fandt jeg på den Britiske Metodistkirkes hjemmeside www.methodistchurch.uk. Den er skrevet af min gamle ven Mark Wakelin, som næste år bliver præsident for Metodistkirken i England.

Prayers for broken communities in UK cities

Loving God, you call us into community, and we only become truly ourselves as we are for others.
Forgive us for our brokenness and heal the hurts of communities damaged in the recent troubles in our cities in the United Kingdom.
Help us to restore the harm to neighbourhoods, buildings and relationships and to rekindle hope where fires of anger and disappointment raged.
Give to the Church in areas of trouble the courage and creativity to be there for others, and to be part of your gracious work of restoration and recovery.
We ask this in the name of Jesus Christ, who is our peace and who keeps breaking down the barriers that divide us from each other. Amen
Lord God, we pray for an end to the violence, looting and riots that have brought fear, terror and destruction to local neighbourhoods across London and other UK citities.
We pray that the underlying reasons for the riots can be quickly, fairly and properly addressed and that the Government, the police and local communities will work together to rebuild trust and security.
We pray in faith, trusting in our Lord Jesus Christ. Amen

Prayers by Revd Mark Wakelin

Regnvejraktiviteter

2011-07-21T22:28:00.000+02:00

Når nu regnvejret har afbrudt anstrengelserne for at lægge nyt tag på udestuen (jeg har i øvrigt ikke noget plastik at dække de hule vægge over med, så jeg håber det hele ikke går til) så måtte Sønnen og jeg trække indenfor til et slag yatzy. Vi kunne også have valgt at spille scrabble, et spil der i øvrigt er opfundet i en Metodistkirke i USA, hvilket man kan forvisse sig om i nedenstående artikel.
http://www.nytimes.com/2011/07/16/nyregion/sign-in-queens-marking-birthplace-of-scrabble-is-coming-back.html?_r=2
Dette link fandt jeg i øvrigt gennem en anden regnvejrsaktivitet - Facebook

Ferie dag 3

2011-07-20T23:14:00.000+02:00

3 dage inde i min sommerferie og den ændrede virkelighedsopfattelse der hører ferietiden til er begyndt at indfinde sig. Store og små udfordringer fra præstelivet optræde med længere og længere mellemrum i tankestrømmen. I stedet er der hyggelige konkrete opgaver fra kolonihaven der fylder. I dag tog jeg for alvor fat i det projekt der siden i vinters har stået "Det ordner vi i sommerferien" på. Nyt tag på udestuen. De gamle mælkehvide tagplader er blevet rykket af og den fantasirige lægtekonstruktíon er brækket ned. Jeg har været i trælasten og bestilt nye plader og træ og i morgen skal det hele så op igen.

Jeg nyder at lave noget med hænderne!

En prædiken

2011-07-16T19:32:00.001+02:00

Prædiken til Jerusalemskirken
Søndag d. 17. juli 2011
Tekst: Matt: 13: 24-30, 36-43

Problem, perspektiv og praksis

En historie fra det vilde vesten
Den 29. november 1864 beordrede oberst John Chivington sine 800 kavalerister til at angribe en Cheyenne og Arapaho indianerlejr ved Sand Creek i staten Colorado. Disse indianerne havde samme år overgivet sig til De Forenede Staters regering og efter aftale med myndighederne slået lejr ved Sand Creek. Hovedparten af mændene var derefter taget på jagt. Da angrebet var overstået lå minimum150 indianere døde på marken, fortrinsvis kvinder, børn og gamle mænd. Soldaterne nøjedes ikke med at dræbe, de skar kropsdele af de døde indianere og pralede med deres bedrifter ved at fremvise disse trofæer rundt omkring i Colorado i tiden efter.
Da nyheden om massakren blev offentligt kendt gennemførte den amerikanske kongres en undersøgelse som mundede ud i en stærk fordømmelse af John Chivington og hans forbrydelse med Sand Creek. Begivenhederne dannende senere grundlag for filmen Soldier Blue, der i 1970 vakte stor opsigt med sin blodige skildring af denne massakre. John Chivington blev aldrig straffet for sin forbrydelse, men han måtte trække sig tilbage fra alt offentligt liv.
Metodistkirken har i 2011 givet 50.000 dollars til et informationscenter der skal lærer unge mennesker om denne del af Amerikas historie. Ved generalkonferencen 2012 vil en særlig ceremoni af forsoning mellem Metodistkirken og Amerikas indianere blive afholdt. Hvorfor gør Metodistkirken det?
Fordi John Chivington, oberst og leder af Colorados 1. og 3. kavaleri også var præst i Metodistkirken! Selv om hans handlinger ikke var bestemte af Metodistkirken, så repræsentere hans handlinger en foragt for Amerikas oprindelige folk en folkestemning, som også kirken er medskyldig i.

Problemet
Kirken er kaldet til at være Kristi legeme på jord. Kirken er kaldet til at leve Guds rigets værdier, kærlighed, tilbedelse, fred, retfærdighed og sandhed midt i en verden der bygger på helt andre værdier – men kirken er selv inficeret med verdens kamp om penge, magt og status, med verdens intolerance, fordomme og begær. De kristne er kaldet til at være lemmer på Kristi krop. De er kaldet til at efterfølge Kristus, som elskede alle mennesker, som gav sig selv for dem, og derfor de kristne er udvalgte til at leve hellige liv der skal være til velsignelse for hinanden og for verden.
Men vi kristne lever ikke altid som vi burde. Vi er halvhjertede, vi er smålige, vi er uopmærksomme, eller uengagerede, eller selviske eller ligefrem onde.
Der er et stort problem. Der er afstand mellem idealerne og realiteterne, mellem den gode sæd som Gud sår med sit ord og det fællesskab om ordet som fremtræder i verden. Kirken består af alle mulige slags mennesker, som har alle mulige holdninger til hvad der er sandt og godt og som handler for eller imod det Jesus befaler sine efterfølgere.

Så snart kirken var blevet, bare nogle årtier gammel, dengang Paulus skrev sine breve, og hele vejen gennem århundrederne indtil i dag, har kirken oplevet dette problem. Mennesker tiltrækkes til kirken af det glade budskab, men omvendelsen betyder ikke at de er fuldkomne mennesker. Kirken er som verden, en mark hvor hvede og ukrudt vokser side om side.
Og hvad skal man gøre ved det?

Skal man udøve en streng kirketugt og rense kirken for ukrudt, så den kan fremstå ren og hellig? Eller skal man sige at hvem som helst kan være en del af kirken? Findes der grænser for vores tolerance? Kan man tro hvad som helst og være en del af kirken? Kan man gøre hvad som helst og stadig kalde sig kristen? I tidens løb har mange mennesker af forskellige grunde været smidt ud af kirken; For at prædike falske lærer, for at sige ubekvemme sandheder, for at overtræde moralske og etiske standarder. I dag hører det til de yderste sjældenheder. Vi lever i tolerancens tidsalder. Hverken dogmer om den sande lære, eller høje moralske standarder interesserer os så meget.

Men der er altså et problem – kirken er ikke ren, kirken er fuld af syndere og folk der snubler i at følge Jesus.

Perspektiv
Jesus fortæller en lignelse om en hvedemark, hvor den onde har sået ukrudt mellem den gode sæd. Om bondens husfolk, der spørger om de skal luge ukrudtet væk og om bonden, der siger nej, de vil bare ødelægge hveden, hvis de begynder at trampe rundt i marken på jagt efter ukrudtet. Ukrudtet får lov til at stå, der skal først sorteres fra når høsten kommer.
Guds rige er på færde i tiden og midt i verden, men det er altid også noget der er på vej – der kommer. Igen og igen taler Jesus om en særlig dag i fremtiden, i Guds tid, som ikke kan tidsfæstes, men som har afgørende betydning for det liv vi er kaldede til at leve i dag. Høsttiden, verdens ende, den yderste dag, dommedag, der er mange navne for denne dag.
Det gennemgående træk ved denne yderste dag er, at Jesus skal komme tilbage og holde dom over alle mennesker, det skal komme frem i lyset hvad der skjult i mørket. Alle ting skal blive afsløret og bedømt. Først derefter skal en verden uden ukrudt, uden synd, vold og død blive til. Den verden Johannes Åbenbaringen taler om som ”en ny himmel og en ny jord”. Johannes hører en røst fra Guds troner der råber
Nu er Guds bolig hos menneskene,
      Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
      og døden skal ikke være mere,
      ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
      Thi det, der var før, er forsvundet.
Det afgørende perspektiv er at vi lever ikke i den endelige situation, den virkelighed vi erkender er kun foreløbig, kun midlertidig, Vi må sige, med Paulus i brevet til menigheden i Korinth
Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.
Kirken er og forbliver et fællesskab der ikke er renset for ukrudt, men den lever med forventning om en dommedag, en afslutning af det foreløbige og en begyndelse på det evige.

Praksis
Hvordan skal vi så kunne være kirke når verdens dårligdomme trænge sig ind på det der burde være et alternativ til verden, et lysende håb om Guds kærlighed for mennesker.
Det er det helt centrale tema for Mattæus Evangeliet. Og budskabet som Jesus igen og igen sætter ord på gennem bjergprædiken og lignelser m.m. er dette; Lev som om Guds rige allerede var her!
Lad os engang læse hvad Jesus sagde i Bjergprædiken, den del vi kalder saligprisningerne

     Salige er de fattige i ånden,
      for Himmeriget er deres.
      Salige er de, som sørger,
      for de skal trøstes.
      Salige er de sagtmodige,
      for de skal arve jorden.
      Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden,
      for de skal mættes.
      Salige er de barmhjertige,
      for de skal møde barmhjertighed.
      Salige er de rene af hjertet,
      for de skal se Gud.
      Salige er de, som stifter fred,
      for de skal kaldes Guds børn.
      Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
      for Himmeriget er deres.
Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.

Og det fortsætter sådan her:
I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.

Lev som om der ikke var andet at gøre end at prise Gud med hele dit liv og vær så tålmodig. Vi kan vente, vi kan tage vare på os selv og hinanden og dem der lider, vi kan protestere over uretfærdigheder og overgreb og vi kan vente på Guds store dag. Vente betyder ikke at være ligeglad, vente betyder ikke at vi lukker øjnene. Vente betyder kærlighedens gode kamp, der holder sig for god til at overvinde det onde med onde midler, men i stedet følge Jesus i at overvinde det onde med det gode.
Vi kan omvende os til ham der har tålmodighed med os, med kirken og med verden indtil dommedag.

Den der har ører, skal høre.
Amen

Fridag

2011-07-14T19:13:00.000+02:00

Torsdag er normalt min fridag. Det har det også været i dag. Dagen er blevet tilbragt med at nusse rundt i lejligheden (det regner) og foran fjernsynet (Tour de France) og på nettet (opdateringer på kirkens hjemmeside). Ikke noget særligt spændende fritidsliv. Efter sådan er en fridag føler jeg mig egenligt ikke særlig tilfredsstillet og overvejer om jeg ikke trænger til at rører mig og opleve noget lidt mere stimulerende. Eller skal jeg bare slå mig til tåls med at somme tider er hjernedød "væren" helt OK?

Vandskade i Jerusalemskirken

2011-07-08T23:22:00.000+02:00

Min kirke her i København fik vand i det meste af krypten i sidste weekend. Filmen viser hvor meget der var. I dag kan man næsten ikke se det, for Andreas, vores kirkebetjent, og en stribe frivillige har ydet en fantastisk indsats. Andreas og Helene rykkede ud samme aften og blev ved til kl. 4 om morgenen. De fortjener en stor medalje.

8 dages møder med spændende mennesker

2011-07-08T22:37:00.000+02:00

Jeg har været 8 dage i Southport, England, i anledning af den Britiske Metodistkirkes årskonference. Som en del af konferencen var en række repræsentanter for andre landes Metodistkirker indbudt til 3 dages samtaler om fremtiden for samarbejde og mission på tværs af grænser. Det blev nogle rigtig interessante samtale med nogle meget spændende mennesker.

Der var biskop Sharon Rader fra USA, som er biskopsrådets "ecumenical officer".
Biskop Rader mødte jeg første gang i Moskva i 2005 hvor hun ledte dele af Centralkonferencen der valgte Hans Wäxby til biskop i Eurasien.
Vi havde mange spændende samtaler om vore kære Metodistkirke og dens udfordringer. En åben og gavmild person, med et godt øje for hvad kirken har brug for i fremtiden.

Og pastor Yamada fra Japan, der kunne fortælle om jordskælvet, tsunaminen og atomkatastrofen i sit hjemland. Han taler ikke engelsk og måtte have alting oversat. Jeg tror det blev nogle lange dage for ham. Men han var smilende og venlig og udtrykte stor taknemmelighed over den støtte der er kommet fra verdens kirker til ofrene i Japan.

Der var pastor Manoccio fra Italien. En kvindelig præst i det katolske Italien - noget af en udfordring, men humøret fejlede ikke noget. Kommer du til Udinese så opsøg metodistkirken og få en snak med hende. I Italien er Metodistkirken i union med Valdenserkirken.

og biskop Makinde fra Nigeria. En rigtig kirkefyrste, fra en tradition hvor en biskop er en højt respekteret personm som hver dag klæder sig i nye farvestrålende dragter

Måske kommer der mere om indholdet i vores samtaler.

3 års tavshed

2011-07-08T21:54:00.002+02:00

At være distriktsforstander i Metodistkirken er hårdt arbejde, måske er det derfor at der er gået ca. 3 år, hvor jeg ikke har haft energi til at skrive på min blog. Men i aften kom trangen til at dele "et eller andet" tilbage til mig. Jeg forestiller mig ikke at der er nogen der læser dette, men det kan jo komme.

Vi får se. Mit første nye indlæg er blot dette, men straks kommer der mere.

Klimademo

2008-12-07T09:40:00.005+01:00

Så har jegt prøvet at tale ved en demo (sådan hedder de blandt os revulotionærer). Det startede ved middagstid på Christianshavns Torv, hvor vi efterhånden blev en 500 mennesker. Efter nogle taler gik vi i godt humør mod havnefronten nedenfor Holmens Kirke, hvor miljøbevægelsen "Levende Hav" havde deres kutter liggende. Der sang vi "Kringsat af fjender", hvorefter en pensioneret fiskeskibber med godt humør og en stemme som en Sydhavspirat fortalte om klimaændringer og kystfolkenes problemer i den 3. verden. Så sang vi "We shall overcome". Så gik optoget til Christiansborgs slotsplads, hvor en vred ung mand fra klima X undsagde regeringen, FN, Kyotoaftalen, kapitalismen og det kommende topmøde nogen som helst reel vilje eller mulighed for at redde planeten. Således opløftede gik vi mod Rådhuspladsen med råb og lidt kolde fingre.
På rådhuspladsen var stadig en del folk, men som de næste 1½ times talere og musikalske indslag skred frem, skrumpede skaren ind og da jeg skulle tale ved 15.30-tiden var der måske 100 mennesker tilbage. Min næse var rød og stoppet og jeg frøs, men her er hvad jeg sagde:

Nogle af jer har måske opdaget at kristne kirker er begyndt at blande sig i klimadebatten. Det sker både i Danmark og på internationalt plan. I USA, i England, Tyskland, Skandinavien, i Afrika og i Stillehavet og i Grønland. Kirker formulere deres uro over den menneskeskabte globale opvarmning, de forsøger at være kritiske overfor vores galoperende overforbrug, overfor deres egne CO2 udslip og de forsøger at medvirke til at give vore politikere moralsk støtte til at tage de nødvendige skridt.
Undervejs spørger en eller anden sig sikkert hvad skal kirkerne i denne debat? Men sandheden er at kirkerne har 2 meget gode grunde til at kaste sig ind i kampen for at standse den globale opvarmning. Grunde som sikkert ikke bare er kirkernes, men også almenmenneskelige.

For det første lever kirkerne i den glade tro at universet og den grønne og blå planet der er vores, er skabt af Gud og givet til os alle, som en dyrebar skat. At være gode forvaltere af denne rigdom er derfor en central opgave for alle mennesker. Nu kan forvaltning varetages på mange forskellige måder, det er svært at være ansvarlig for noget man kun ser en lille del af til daglig. Det er meget lettere at være forbruger af alle de goder der tilbydes os hver dag. Vi har derfor brug for at blive oplyste mennesker, der ser helheden og forstår konsekvenserne. Den trussel mod livsbetingelserne vi oplever i dag, er på en måde sværere end den vi oplevede under den kolde krig. Dengang frygtede vi en katastrofale fejltagelse der på et øjeblik kunne udløse det atomare ragnarok. I dag handler der ikke om den ene fejl eller uoverlagte beslutning, nej, frygten går på det vi allerede gør og den livsstil vi alle er en del af. Det er vores helt almindelige samfund, med sin helt almindelige hverdag, der skubber os ud i problemerne. Men det forhold rummer også det store håb, at vi alle kan være en del af løsning - hvis politikerne viser sig som værdige ledere, og vi alle er indstillet på forandring, så er der muligheder for at forhindre de alvorlige konsekvenser.
Derfor er det magtpåliggende for kirkerne at fremholde det forvalteransvar der følger med den store gave vi er blevet givet. Og samtidig pege på vores dybe afhængighed af den jord, vi selv er kommet af.

Den anden grund til det kirkelige engagement i klimaspørgsmål handler om retfærdighed. Det har længe stået klart at den globale opvarmnings konsekvenser rammer verdens fattige hårdest. Når Stillehavets øer forsvinder, når ørknerne breder sig i Afrika, når voldsomme uvejr bliver stadigt hyppigere i Asien og Amerika, så er det de fattige og navnlig børnene der må betale prisen. I kirkerne er dette overordentligt alvorligt, for kirkens egen Herre, Jesus begyndte sit offentlige liv med at bekende sig til de fattiges retfærdige sag. Han sagde om sig selv:

Herrens ånd er over mig,fordi han har salvet mig.Han har sendt migfor at bringe godt budskab til fattige,for at udråbe frigivelse for fangerog syn til blinde,for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.

I troskab mod sin Herre, må kirken stå sammen med de fattige, derfor er kampen mod den globale opvarmning en naturlig konsekvens af kristen tro.
Lad mig slutte med at takke alle jer der er kommet her i dag. Og hilse jer med et citat fra Paulus brev til romerne, der kunne være skrevet om situationen i dag: Skabningen venter med længsel på at Guds børn skal åbenbares!
Vær Guds børn!

Endnu et gammelt citat om metodister

2008-11-04T21:15:00.001+01:00

“The weather is so bad today, there’s nobody out and about but crows and Methodist preachers.”"the Methodists around here are few in number, poor, and much despised." - Comments heard in early 19th Century Alabama

Demonstrationstale

2008-11-04T14:57:00.002+01:00

Jeg har et par gange spurgt efter idéer til en prædiken, men nu kommer der er helt ny udfordring. Jeg er blevet indbudt til at holde en kort tale ved en klimademonstration d. 6. december her i København. Det skal selvfølgelig handle om klima, men hvad synes I en præst skal sige ved en sådan offentlig anledning? Kom med et bud!

Kirkernes Klimaengagement

2008-10-21T11:15:00.002+02:00

En sten der har ligget tusinder af år under en gletsjer i Grønland, der nu er smeltet. Et stykke koral fra et rev der går til grunde i Stillehavet. En indtørret majskolbe fra en mark der bliver til ørken i Afrika. Tre tegn på de ødelæggelser af miljøet som den globale opvarmning allerede forårsager på jorden. Disse tegn bliver til håndgribelige symboler i Kirkernes Klimastafet, der de kommende halvandet år vil besøge gudstjenester rundt om i hele Danmark.
Stenen, korallen og majskolben repræsentere Guds skaberværk og minder mig om de forskellige negative konsekvenser som verden oplever på grund af vores udledning af CO2 og andre drivhusgasser. Men disse ting fortæller også om livsvilkår meget forskellige steder i verden, steder hvor den kristne kirke lever i befolkninger med anderledes og oftest fattigere forhold end vi gør i Danmark. Derfor peger stenen, korallen og majskolben også på at klimadebatten må sættes ind i et globalt perspektiv. Det er verdens fattige der kommer til at bære byrderne når klimaet ændre sig fordi den rige verdens umættelige energiforbrug driver jordens temperatur i vejret. Men hvorfor skulle danske kirker engagere sig i denne problematik?

Gud tager parti
Gang på gang bliver vi i den danske debat om kristendom og politik præsenteret for påstanden at de to ting ikke må sammenblandes. At kirkerne skal holde sig til at forkynde og lade politikkerne om at ordne alt det andet. Påstanden er at kirkens opgave er, at forkynde evangeliet, underforstået, at fortælle folk at de er syndere, men at Gud elsker dem alligevel bare de er døbt, og så i øvrigt ikke blande sig i noget som helst andet.
Det er vist ikke blevet sagt så tydeligt før som det bør gøres, så her kommer det: dette ”minimalevangelium” er en klar forvanskning af den forkyndelse som Jesus og Mattæus og Markus og Lukas og Johannes og Paulus og Peter og Jakob fremfører i Det Nye Testamente, for ikke at tale om den måde Det Gamle Testamentes forfattere fortæller om Gud og hans vilje med menneskene.

Det bibelske budskab handler om hele livet og er et kald til, på grundlag af Guds kærlige nåde, at engagere sig i verden og navnlig i overvindelsen af den nød verdens fattige lever i. Gud er verdens håb og yderst vil problemerne først blive løst når Guds Søn vender tilbage, men indtil da er vi forpligtet på forvaltningen af det Gud har betroet os: Skabningen og vore rigdomme, samt på at elske vores næste.
Fra Sydafrika hørte vi for en del år siden de foruroligende men sande ord, at Gud tager parti. Han er ikke neutral og distanceret fra verdens liv. Han blev menneske i en familie af fattige fra en landsby ude hvor kragerne vender. Han voksede op med beskidte knæ og hårdt arbejde. Og da Han trådte frem var det ifølge Lukas Evangeliet kap. 4 med disse ord fra profeten Esajas:
Herrens ånd er over mig,
fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger
og syn til blinde,
for at sætte undertrykte i frihed,
og udråbe et nådeår fra Herren.
Gud tager parti for de fattige og de undertrykte og kalder sine efterfølgere til at gøre det samme – derfor skal kirkerne forkynde og handle med mange flere facetter end blot tilsigelse af syndernes forladelse. Derfor er fred, retfærdighed og skaberværkets forsvar ikke marginale spørgsmål for kirken, men naturlige konsekvenser af at kirken søger at følger sin herre. Derfor arbejder jeg gennem Danske Kirkers Råds Klimagruppe for at sætte klimaet på kirkens dagsorden.

Stenen, korallen og majskolben, samt gudstjenestemateriale kan bestilles via hjemmesiden gronkirke.dk.

Status

2008-10-05T17:02:00.002+02:00

På talrige (2) opfordringer skal jeg hermed give til kende at jeg lever og har det godt. Blogskriveriet er gledet noget ud af mit fokus de seneste måneder og jeg ved ikke med sikkerhed om det rigtig kommer i gang igen. Måske kommer der lidt i ny og næ, man jeg kan ikke love noget.

That will put the fear of God in you!

2008-03-27T10:19:00.005+01:00

På biskop Willimons blog læser jeg i dag dette fantastiske stykke om opstandelsestro.

A couple of years ago, a District Superintendent paid me one of the greatest compliments I’ve ever received. He had told a pastor of our interest to move him to a different church. “I can’t do this,” responded the pastor. “That church is dead. It’s been dying for years and now I hear it’s really dead.” The DS replied, “I’ll tell the Bishop but let me warn you, this guy really believes that Easter is true. To tell him a pastor or a church is dead means nothing to him. He just sees death as an opportunity to see what Jesus can do.”

Ny blogven (han ved det ikke)

2008-02-27T21:24:00.003+01:00

Her er en ny blog jeg vil anbefale. Den tilhører Biskop Willimon i Alabama, USA. Nogle af jer kender ham måske, fordi han, sammen med Haurwas, skrev "Resident Alien", en kontroversiel og spændende bog om kirken og dens forhold til kultur og samfund.

På fredag på Trinity

2008-02-25T21:53:00.003+01:00

Næsten 200 præster og lederer fra Missionsforbundet, Baptistkirken og Metodistkirken samles nu på fredag i Fredericia til Mission Possible 2.0. Vi skal lære hinanden at kende bedre og vi skal lade os inspirere at oplæg og samtaler med udgangspunkt i vores fælles sitation som kirker der ønsker at være i mission i DK. Undervisningen handler om Gudstjenesten, om lederrekrutering og om efterfølgelse og discipelskab. Ved siden af disse emner er der sat tid af til at menighederne samles til erfaringsudveksling i grupper på tværs af kirkesamfund, sådan at man mødes med menigheder der lever i lokalsamfund der ligner ens eget.
Jeg glæder mig over at vi bliver så mange, men dukker hovedet lidt når jeg ser at kun 22 metodister er tilmeldt. Jeg håber det ikke er et tegn på manglende interesse i sagen, men et sammenfald af uheldige omstændigheder.

4 uger med fokus på vejen

2008-02-09T17:24:00.000+01:00

Søndag d. 17/2 går det løs igen. I Jerusalemskirken holder vi 4 uger med fokus, denne gang på "vejen". Vejen er et grundlæggen motiv i bibelen og en vigtig metafor. Det kan handle om livets forunderlige snørklede vej, om Gud vej til mennesket gennem sin menneskebliven i Jesus,der gik ad Judæas støvede landeveje til korsdød og opstandelse i Jerusalem. Det kan også handle om den vej Gud har lagt til rette for sine børn, at de må følge Jesus og leve i kærlighed til Gud og næsten. I apostlenes gerningen kan man se at før de kristne kaldtes de kristne, forstod de sig selv som dem der fulgte vejen.
Vores 4 uger med fokus har undertemaerne "Rejsen - om konsekvent efterfølgelse", "Drivkraften - om enegien til at gå", "Bagagen - om unødvendige byrder og nyttig hjælp" og "Rejsekamerater - om fællesskab på vejn".
Søndag d. 17. skal jeg prædike om rejsen og jeg modtager gerne ideer. Teksten er fra Mattæus Evangeliet, der hvor Jesus første gang fortælle disciplene om hans vej til lidelse og død i Jerusalem. Peter protestere, men Jesus fortsætter med at sige, at Den der vil redde sit liv skal miste det, og den der mister det skal redde det. erfor må man tage sit kors op og følge ham.
Mine spørgsmål drejer sig bl.a. om følgende. Hvor går Guds vej i dag og hvordan kan man kende den? Samt: Hvad vil det sige at tage sit kors op og følge Jesus i dag?
Giv mig et bud?

Klimaprædiken

2008-01-18T15:12:00.000+01:00

I vores prædikenserie om Ubekvemme Sandheder skal jeg på søndag tale om global opvarmning. Du kan lige nå at få en idé med til min prædiken hvis du er hurtig.
Ingeniør Michael Bastholm hjælpe mig med en redegørelse om CO2-udslip og konsekvenserne for planeten og navnlig for de fattige, men måske er der et teologisk guldkorn du kan hjælpe med?

Methodist News - read all about it!

2007-12-27T22:42:00.000+01:00

Her er en interessant metodistrelateret historie om en ny film med Denzel Washington. Den handler om et debatteam fra en "sort" college i USA, der i 30-erne brød med stereotyperne om de underlegne afro-amerikanere og satte deres metodistrelaterede "sorte" skole på landkortet. Metodistkirken i USA støtter stadig 11 sådanne uddannelsesinstitutioner.

Mission Possible 2.0

2007-12-27T20:41:00.000+01:00

Sig nærmer tiden, da vi må afsted! Lederdøgnet for Missionsforbundet, Baptistkirken og Metodistkirken er kun et par måneder ude i fremtiden. Sidst vi mødtes var det rigtig spændende at træffe præster og andre ledere fra frkirker der ligner os i Metodistkirken rigtig meget. Noget af det inspirerende ved disse samlinger er oplevelsen af at vi ikke bare er i samme båd som kirker der ligner hinanden, men meget mere at vi er på det samme hav, dvs. i en missionssituation der indeholder præcis de sammen udfordringer og hindringer. Vi har meget at lære af hinanden og meget at give. Måske kan vi også arbejde sammen om at møde udfordringerne. Har din menighed tilmeldt sig? Skal du med?

Ny bloghenvisning

2007-12-27T20:21:00.000+01:00

Kirsten Auken arbejder i Det Mellemkirkelige Råd (et folkekirkeligt samarbejdsorgan) med internationale relationer. Hun skriver en blog om kirkerne og Europa og hun er med i den arbejdsgruppe under Danske Kirkers Råd om klimaspørgsmål som jeg også er med i.

En juleprædiken

2007-12-21T21:41:00.000+01:00

Jeg er meget historieinteresseret. Jeg synes det er spændende med bøger, film og TV-programmer der beretter og historiske forhold. Det kan være alt muligt fra arkæologiske udgravning, over 2. Verdenskrig til Matadorseriens fremstilling af mine forældre og bedsteforældres tid.
Historien er spændende af mange grunde. Den appellerer til fantasien, den fortæller dramatiske beretninger og giver forklaringer på hvordan verden er blevet som den er. Og forhåbentlig giver den os også visdom til at undgå fortidens fejltagelser, selv om det nu ikke altid synes at være tilfældet.
Da Lukas skrev juleevangeliet interesserede han sig også for historie, men han havde en stor overraskelse til alle os der synes historie er spændende.

Det begynder meget tilforladeligt på samme måde som vi er vant til at læse historie. Der er en kejser ved navn Augustus som vil have styr på sine undersåtter. Augustus kender vi historienørder godt. Det var ham der først hed Oktavian og som hævnede mordet på Cæsar ved at overvinde Antonius og Kleopatra i et stort søslag. Han var en stor hærfører og en mægtig kejser over det endnu mægtigere romerske imperium - det største rige verden endnu havde kendt. Stolte kunne romerne kigge ud over middelhavet og kalde det ”vores hav”, for de havde erobret alle rigerne rundt om det. Alle landene var nu romerske provinser eller kolonier. Og hvert sted havde romerne indsat deres lydkonger eller guvernører. En af disse hed Kvirinius og i hans rige, fortæller Lukas, finder juleevangeliet sted.
Nogle undseelige små mennesker i udkanten af imperiet drager af sted for at lade sig registrere i kejserens store folketælling. Augustus har nemlig brug for at vide hvor mange undersåtter han har, for på den måde kan han pålægge hver koloni den rigtige skat. Romerne har nemlig tænkt sig at blive rige på deres mange kolonier, ellers var der jo ikke nogen pointe med at have dem. Josef og Maria drager af sted til Betlehem. Det er hårdt, for Maria er højgravid, men det rager hverken Augustus eller Kvirinius. Menneskene er kun brikker i magthaveres spil. Så langt kan vi nemt følge med i handlingen. Det er alt sammen set før og gentaget utallige gange siden. Historien er fuld af magtfulde Augustusser og magtesløse folk som Josef og Maria.

Så føder Maria sit barn i stalden og englene forkynder at barnet er frelseren, Herren, Davids søn, ja, Guds egen søn. Og det er ikke set før eller siden. Det er en helt unik begivenhed, som bringer en frygtelig uorden i historien. Gud træder ind i historien og blander sig med os på en så afgørende måde, at vi i dag, 2007 år senere, stadig regner selve vores tidsregning fra denne dag.
Hvordan er det Johannes Johansen skriver i en julesalme:
Dette ord blev et lyshav i tiden,
det har lyst gennem slægterne siden,
det er Gud, det er menneskets lys.

Hele vores opfattelse af hvad historie er for noget får en ordentlig én på hatten. Augustus og Kvirinius er pludselig meget underordnede figurer. Da Lukas skriver sit evangelium har de allerede ligget længe i deres grave. De er blevet til støv. Men barnets disciple er godt i gang med at afmontere hele det romerske imperium indefra. Som kristne burde vi opponere mod den måde der undervises i historie, som om det kun var noget mennesker skabte. Gud skaber sin historie midt i det vi troede vi kendte. Det må nødvendigvis ryste vores tilværelse i sin grundvold. Ingenting er hvad det ser ud til at være. Et barn i en krybbe, blandt husdyr og folk der ikke fandt plads i herberget, er nu historiens vigtigste omdrejningspunkt, universets centrum og en magt der forvandler kejsere til ubetydeligheder.

Tænk hvis det også er sandt i dag?
Tænk hvis Gud er her og alt andet er ubetydeligt?
Tænkt hvis hver enkelt af os også er en historie som Gud vil lade sig føde i.

Ja, det er vel faktisk det der er evangeliet som kirken skal forkynde. Du og jeg er et mikrokosmos af menneskehedens historie med Gud. I Jesus baner Gud sig vej ind i verden og ind i livet. Han rækker sig selv til os i et forsvarsløst barn, som man ikke kan tage imod på andre måder end med kærlighed og forundring. Med mindre man er en magtgal Herodes, der må prøve at komme barnet til livs, for barnet er farligt for alle magthavere, for Jesus udvirker den hjertets loyalitet i os som stater, konger og kejsere ellers mener de har krav på.

Så bringer julen da det budskab at Gud er kommet nær og ingenting er som det synes. Hvad vil du gøre ved det? Slut dig til skaren der tilbeder ham og lever ud fra Guds realitet som modsætning til alt andet. Fordi alt det andet, det vi er oplært til at kalde virkeligheden, i lyset af Guds menneskebliven, i virkeligheden er rent midlertidige fænomener, der snart bliver til støv, som Augustus, Herodes og Kvirinius.

Glædelig jul

Ole Birch

Kirkerne og den globale opvarmning

2007-11-21T12:38:00.000+01:00

Jeg er blevet en af Metodistkirkens repræsentanter i Danske Kirkers Råd. Det er ret spændende at sidde med til disse møder hvor kirkerne i Danmark mødes på højt plan og søger veje til samarbejde og fælles holdninger omkring vigtige spørgsmål. Der er mange ting at fortælle bl.a. om en ny rapport om statens historiske og nuværende forskelsbehandling af kirkerne. Det vender jeg tilbage til.

Lige nu vil jeg fortælle at jeg har engageret mig i en arbejdsgruppe om kirkernes reaktioner på den globale opvarmning og særligt hvordan vi kan sætte dette spørgsmål på kirkernes dagsorden op til FNs klimatopmøde i november 2009. Mødet skal foregå i København og vi vil både udfordre kirkerne til at handle miljøansvarligt og udfordre verden omkring os med vores tro på skabningen som Guds håndværk og vores ansvar. Jeg glæder mig til at komme igang med arbejdet.

(Billedet skal nok bruges til at styrke en skepsis mod tanken om global opvarmning, men jeg synes nu det var ret morsomt).

Lidt inspiration til trætte prædikanter

2007-11-15T14:42:00.000+01:00

Følgende er et uddrag af John Wesleys dagbog, jeg har ikke kunnet opspore hvilket år, men mon ikke det er fra et sted i 1740-erne eller 1750-erne.

Sunday morning, May 5, preached in St. Ann's, was asked not to come back anymore. Sunday p.m., May 5, preached at St. John's, deacons said, "Get out and stay out."

Sunday a.m., May 12, preached at St. Jude's, can't go back there either. Sunday p.m., May 12, preached at St. George's, kicked out again.

Sunday a.m., May 19, preached at St. somebody else's, deacons called special meeting and said I couldn't return. Sunday p.m., May 19, preached on the street, kicked off the street.

Sunday a.m., May 26, preached in meadow, chased out of meadow as a bull was turned loose during the services.

Sunday a.m., June 2, preached out at the edge of town, kicked off the highway. Sunday p.m., June 2, afternoon service, preached in a pasture, 10,000 people came to hear me.

Hold ud - bliv ved - kom igen - og igen!

Bertel Haarder og mig

2007-11-06T15:03:00.000+01:00

Jeg modsiger Bertel Haarder på hans blog om kristendom og politik i øjeblikket. Du kan følge med ved at læse her. Jeg vil gerne have skrevet at vi diskutere, men endnu er det bare mig der modsiger - Bertel skriver videre uden at reagere på mine indlæg, men måske har han for travlt midt i en valgkamp.

Hjælp - Jeg er imod!

2007-11-04T16:43:00.000+01:00

Kun 9 dage til valget og jeg er stadig ikke sikker på hvem jeg skal stemme på. Mit problem er at jeg er imod for mange ting. Uanset hvem jeg stemmer på kommer jeg til at støtte noget jeg ikke går ind for.

Jeg er imod Danmarks deltagelse i krige der ikke er FN-sanktionerede.

Jeg er imod nedskæringer i U-landsbistanden.

Jeg er imod opretholdelsen af Statskirken.

Jeg er imod de alt for stramme asyl- og indvandringsregler.

Jeg er imod at vi skruer indvandringsregler sådan sammen at fattige ikke kan komme ind, men højtuddannede, hvis arbejdskraft vi kan bruge, indbydes til at arbejde her. Det betyder nemlig at de fattige lande kommer til at mangle de mennesker der skal bygge deres fremtid. Tidligere stjal vi deres råstoffer, nu stjæler vi også deres få uddannede ingenører og læger. Vi sku' skamme os!

Jeg er imod partier der bakker forvirrede unge op i at begå hærværk og vold på Københavns gader i forkælet og selvforherligende harme over at de ikke altid får hvad de peger på.

Jeg er imod den tankeløse omgang med det ufødte liv som vores abortlovgivning står for.

Jeg er måske imod regeringens uddannelsespolitik, men mener at hovedproblemet består i forældres ansvarløse opdragelse af deres børn.

Jeg er imod en skattepolitik der vil give mere til dem der allerede har meget.

Og endelig er jeg imod folk som mig der bare er imod :)

Hvad skal jeg stemme på næste tirsdag?

Hjælp!

Og nu til noget helt andet...

2007-10-26T20:08:00.000+02:00

Det burde handle om valg, men det gør det ikke. Jeg husker en Storm P tegning med en bums der spørger en anden "Hvad mener du om verdenssituationen?", hvortil den anden svare "Ikke noget - jeg har en flue i øjet".
Min flue er at min 19 årige søn er blevet så stor at han er flyttet hjemmefra. Nu bor han på kirkens kollegie ved Jerusalemskirken i København, Det er en god ting, men der er også en lille sorg blandet i. Når børn bliver store og flytter hjemmefra er det et sidste farvel til barndommen og for forældrene en afsked med en relation de har satset tid, kræfter og følelser på i mange år. Det er glædeligt og rigtigt, og så er det også en slags afsked.
Heldigvis flytter vi snart ind i nabohuset (når præsteboligen ved Jerusalemskirken bliver klar) og så kan han jo bare stikke hovedet ind og få gratis aftensmad.
Ole

Det er kristendom - del det med andre

2007-10-11T14:56:00.000+02:00

Jerusalemskirken er midt i et efterår med fokus på at blive flere til gudstjeneste. Vi har udarbejdet et smågruppemateriale med 4 lektioner og tilrettelagt efterårets gudstjenester så vores medlemmer lettest muligt kan indbyde deres venner, naboer og kolleger. Vores grundtanke har været den, at opfordre menigheden til at indbyde deres bekendte til 4 særligt udadrettede søndage og så bruge søndagene før til at undervise i forskellige aspekter evangelisation. Vi har undervist i at være en gæstfri kirke, i at tage det første skridt henimod et andet menneske og vi vil senere undervise i at finde sin egen stil og i at kende sin egen troshistorie, så man kan fortælle andre om den.

De første 2 udadrettede gudstjenester har det været en stor glæde at se hvordan medlemmer faktisk har haft bekendte med i kirke og nogle er endda kommet igen søndagen efter!

Hvad med noget humor?

2007-09-19T20:52:00.000+02:00

Kan I nogle gode vitigheder eller historier?
Jeg får tit skyld for at have klæbehjerne når det gælder vitser og humoristiske historier og jeg kan også en hel del, men man kan aldrig have for meget af den slags. Lad os se hvad der gemmer sig i læsernes arkiver. Jeg lægger ud med et par stykker fra det kirkelige overdrev selv og så kan vi se om I kan nogle der er bedre - må den værste brander vinde!

En mand døde og kom i himlen. Under introduktionen blev han af Skt. Peter vist rundt i forskellige sale, hvor forskellige grupper af frelste tilbad Gud. I een sal var der fuldt af katolikker der svingede røgelseskar og fremsage litugiske bønner, i en anden var der vildt gang i karismatiske pinsevenner der talte i tunger så det fløjtede om ørerne og ingen blev trætte af at svinge med armene. Den var mange rum med mange forskellige gudstjenester. På vejen kom de også forbi en lukket dør. Da Skt. Peter ville gå forbi spurgte manden hvorfor de ikke skulle kigge bag denne dør? Skt. Peter hviskede med en finger for munden "Schhhh - det Indre Mission, de tror de er alene her!"

Og så en kort en på engelsk om metodister.
- How many methodists doe's it take to change a lightball?
- Change!!!

School of Congregational Development

2007-09-05T20:25:00.000+02:00

Så er School of Congregational Development vel overstået. Jeg tror vi gav deltagerne en god konference - evalueringsskemaerne tyder på det. Der var fuldt udtræk på gudstjeneste- og musikfronten. Jerusalemskirkens forskellige gospelkor og vores lovsangsband var rigtig gode og undervisningen, både på den inspirationsindrettede og den praktiske side, var relevant og spændende. En særlig oplevelse var Rudy Rasmus fra Houston, Texas. Hans 8000 medlemmers menighed i byens "hårde" kvartér, består bl.a. af 3000 mennesker uden tag over hovedet. Hans fremtoning var spændende og hans forkyndelse underholdende, enkel og livsnær. Check linket - der er bunker af materiale - også om Rudys og hans verdenskendte sangerindemedlem Beyonces arbejde for at skaffe mad til de hjemløse.

Hans åbnings replik: "At komme til gudstjeneste uden sin bibel er som at tage på arbejde unden underbukser - man kan godt overleve det, men ved dagens slutning kan man godt mærke at der mangler noget!"

Fokus for dagene i Jerusalemskirken var menighedsudvikling og der var både noget for dem der har tænkt sig at starte helt nye menigheder og for dem der kæmper med at vende udviklingen i gamle menigheder. Emner som lederudvikling, kreativ forkyndelse, Evangelisation á la Wesley og formålsdrevet kirke kontra smagsdrevet kirke var på dagsordenen.

Det nordiske distriktsforstandermøde efter afslutningen bestemte sig hurtigt til at afholde en ny School of Congregational Development i september 2009 og spørge Jerusalemskirken om vi ville være værter igen.

Udvalgt for at være en velsignelsen

2007-08-21T11:45:00.000+02:00

Ovenstående er temaet for en prædiken jeg skal holde søndag d. 2. september i forbindelsen med School of Congregational Development. Jeg tænkte at nogen måske havde lyst til at tænke med omkring hvad en sådan prædiken bør sige.

Rammen er Jerusalemskirkens menighed og ca. 75 af de 160 nordiske deltagere i konferencen, som sætter fokus på menighedsudvikling i norden. Følg linket til information om programmet.

Teksterne er 1. Mosebog 12: 1-3 der handler om Abrahams udvælgelse og 1. Peters brev 2. 1-10 om Jesus som den udvalgte og kostelige hovedhjørnesten og om de kristne, der før ikke var et folk, men nu er Guds folk for "at forkynde hans guddomsmagt"

Hvad er det bibelske indhold i udvælgelse dengang og nu?

Hvordan bliver metodistkirker i norden til velsignelse?

Hvordan håndtere vi fristelserne ved at opfatte os selv som udvalgte?

Lad høre!

Der er ingen retfærdighed til

2007-08-15T18:27:00.000+02:00

Her gik man og troede at nu var det værste snart overstået - og så bliver det bare værre! På Politikkens hjemmeside kan man i dag læse at "Ifølge ny hjerneforskning har de unge voksne mindre kontrol over neurologiske områder, der regulerer følelser og impulser". Forskerne siger at teenageårene slet ikke er de værste, det er meget værre med unge voksne mellem 20 og 30 år. Min søn er 19, så vi skal åbenbart ikke glæde os for tidligt over at han snart er ude af teenageårene!
Jeg har nu godt nok tænkt over at han var noget fornuftig af sig, men det er altså bare et spørgsmål om tid :)

Religion forbudt!

2007-08-10T10:31:00.000+02:00

Må man argumentere ud fra sin religion når man skal være socialdemokratisk folketingskandidat? En artikel på politikken.dk tyder på at det må man ikke. Partikredsen i Helsingør fik en socialdemokratisk sognepræst til at udspørge en kvinde med muslimsk baggrund med følgende interesante begrundelse:

»Jeg var bedt om at komme for at stille alle de der dumme spørgsmål. Vi skulle høre, om hun var demokratisk anlagt, eller om hun var fundamentalistisk. Om hun virkelig var en ægte demokrat, eller om hun argumenterede ud fra sin religion« (Min fremhævelse), fortæller Mette Høyer Dansøn til B.T. om spørgsmålene til Rushy Rashid.

Sognepræsten og partiforeningen siger altså at man ikke kan være en ægte demokrat hvis man argumentere ud fra sin religion! Og jeg som troede demokrati handlede om at mennesker med forskellige holdninger konfronterede deres holdninger med hinanden i ærlig debat og evt. uenigheder afgjordes med flertalsafgørelser.

Personligt kan jeg aldrig sætte demokratiet højere end Gud, for dermed ville jeg jo gøre styreformen og de underlæggende værdier guddommelige - det er det man kalder afgudsdyrkelse.

Hamburgers, vikingespil og åndelighed

2007-08-09T15:20:00.000+02:00

Var på Solborgen i går aftes. Sommerhøjskolen, ca. 70 pensionister fra hele landet, havde indbud mig til at give et oplæg om Metodistkirkens fremtid. Ankom kl. 18. til aftensmad (hamburgers efterfulgt af brownies med kagecreme - de havde amerikansk dag). Inden mit oplæg skulle der lige afvikles en semifinalerunde i vikingespilturneringen. Der blev demonstreret et veludviklet konkurrencegen hos visse deltagere!
Mit indlæg gav anledning til en god samtale og der var vigtige ting at tænke over. Vi talte en del om gospelbølgen og den åndelighed der vokser frem med baggrund i gospelmusikken. Spørgsmål: Når den personlig oplevelse og henførelse i gospelmusikken er så vigtig, bliver det så ikke nemt til en selvoptaget åndelighed og ikke een hvor Guds kald til tjeneste og måske selvopofrelse får sin rette plads?
På den anden side: Kaldes "gamle" kristne til at give afkald på "deres" gudstjenestetraditioner, for at kunne vinde nye mennesker med fornyede gudstjenesteformer?
Vigtige sager.

Ole

Nye blogvenner

2007-07-23T19:56:00.000+02:00

Der er tilføjet et par nye links til venner udi bloggeriets ædle kunst. Louise Hjort er mulig kommende kirkeplanter i Aalborg og en af mine gamle elever fra min tid som præst og lærer på Idrætsefterskolen Lægården i Holstebro.
Geografen er engageret medlem af Jerusalemskirken, geografistuderende, spejder og ny i bloguniverset.

Flere billeder fra Færøerne

2007-07-19T16:24:00.001+02:00

Fra Vestmannahavn kan man sejle med en turbåd til nordsiden af øen, hvor havet har gnavet i den stejle klippeside og skabt kanaler med 400 meter høje sider og grotter i flere hundrede meters dybde.

Vandløb har gnavet kløfter i den 50 millioner år gamle lavaklippe.

Vestmannahavn med kirken i forgrunden. Min Morfar ligger begravet på kirkegården. Han var bager og degn ved kirken. Han døde af kræft da min mor var 2 år gammel.

Færøerne - stærke indtryk

2007-07-16T10:35:00.000+02:00

Nu er det en uge siden vi kom hjem fra en uforglemmelig tur til min mors fødeøer i det høje nord. Det er svært at beskrive den fantastiske natur på disse træløse øer midt i det store hav. Lyset skifter hvert øjeblik. Havet er møkt og tungt som olie det ene øjeblik og frådende skumklædt det næste. Landets farver veksler mellem grå, gult og utroværdigt grønt. Her er et par billeder til illustration.

Jeg vender tilbage med flere billeder senere.

Ole

Årsmøde, Tomas Boström og Charles Wesley

2007-06-25T15:05:00.000+02:00

Så er der 2 dage til metodisterne mødes i Strandby, nord for Frederikshavn, til årskonference. Det bliver rart at møde nye og kendte ansigter til gudstjeneste, forhandlinger og fællesskab. Personligt glæder jeg mig til et genhør med den svenske metodistpræst og trupadur, Tomas Boström. Konen og jeg besøgte Tomas på Gotland sidste sommer og havde en dejlig tid der. I Sverige er Tomas en kendt visesanger og medieperson som bl.a. laver musik sammen med den, i DK bedre kendte, Michael Wie.

Tomas skal fremfører nogle af sine nye sange, som er nyfortolkninger af salmer af Charles Wesley. Tomas har lige forsvaret en masteropgave om Charles Wesleys salmer, så han er godt inde i stoffet.

Kroppen kan hjælpe sjælen

2007-06-19T10:48:00.000+02:00

En af Charlottes og min gode venner, Ele Bonde, har en spændende artikel om kroppen og sjælesorg på religion.dk. Ele skriver bl.a.

De dage, hvor vores krop kun føles som et tomt hylster, kan der være god mening i at synge Gud en sang med læberne, selvom sjælen ikke kan synge.

Jeg kom til at tænke på John Wesley som protesterede mod dem der sagde, at hvis man savnede tro skulle blot vente, til det behagede Gud at give den. Han anbefalede i stedet at man praktiserede brugen af nådemidlerne; Bibellæsning, Bøn, Faste, Nadver m.m. Gud har givet anvisninger, kroppen kan hjælpe sjælen med at finde vej.

Ole

Fætre-kusinefest

2007-06-04T18:33:00.000+02:00

Jeg har fri den kommende søndag - for jeg skal til fætre-kusinefest. Vi bliver over 50 slægtninge på min mors side der skal mødes over en weekend. Min mors 2 søstre har henholdsvis 6 og 11 børn, så det er blevet til en hel del svigerbørn, børnebørn og oldebørn i årenes løb. Det er over 30 år siden vi startede denne tradition og det er altid rart at mødes med disse nære og fjerne slægtninge. Jeg må nok tilstå at jeg pga. mit kirkeengagement og søndagsarbejde ikke har været den mest stabile deltager i årenes løb, men det skyldes ikke manglende lyst. Det er altid hyggeligt og jeg føler mig stærkt forbunden med familien. I år er det kusine Margit, hendes mand Bjarke, Charlotte og jeg der står for arrangementet på lejrcentret Solborgen. Margit og Bjarke er i øvrigt forældre til Marie Stærke, den nye borgmester i Køge. Hende er vi svært stolte af i Familien.

Så er den gal igen!

2007-05-31T14:29:00.000+02:00

(U)Kristelig Dagblad har gang i en serie om frikirkerne i Danmark og som sædvanlig når KD skal skrive om frikirker præges indhold af fejl, fordrejninger og bedrevidende arrogance. I sidste uge havde de en stort opsat artikel om forklaringen på hvorfor de frikirkerne aldrig er slået igennem i Danmark. Forklaringen var at Indre Mission og grundvigianismen havde opsamlet vækkelsen og ledt den ind i Folkekirken. Dette er en legitimt synspunkt, omend langt fra hele sandheden, problemet med artiklen var i sær det besynderlige billedmateriale og de misvisende kort omtaler af frikirkerne. Over en tekst om Metodistkirkens nadverpraksis havde man anbragt et gammelt billede med tre Folkekirkepræster der uddelte nadver iført pibekrage (møllesten) m.m. Talentløst!

I går onsdag viste lederskribenten så avises sande syn på frikirkerne. I en leder så arrogant og selvfed så den lægger op til KDs navneforandring til Statskirkelig Tidende, opfordres de umodne frikirker til at droppe modstanden mod Statskirken og stedet gøre front mod sekulariseringen og ateismens stormløb på kirkeministerium, kristendomsundervisning og sammenblandingen af stat og kirke.

Der er nogle vigtige emner i denne sag som jeg vil skrive noget mere om senere.

1. Hvordan kan det mon være at resten af verdens 2 milliarder kristne ser helt anderledes på stat og kirke end Folkekirken?

2. Hvad er det i virkeligheden der får de politiske partier til at ville fortsætte med at kontrollere den lutherske kirke?

3. Er det ikke i virkeligheden en hindring for tro og kirke at staten og kirken er sammenblandet i denne sækulariserede tid?

4. Hvorfor er Folkekirken ude af stand til at diskutere kirken med teologiske argumenter?

Christian Alsted og jeg har skrevet et indlæg til KD, men jeg tvivler på at de ta'r det.

Fnysende hilsen

Ole

PS. Billedet viser to Folkekirkepræster i færd med at bilde folk ind at gudstjenester skal være kedelige for at være sandt lutherske.

Tak til Lilli-Anne

2007-05-30T10:34:00.000+02:00

Gospelgudstjenesten i mandags gik vist meget godt, det var i hvert rigtig fedt at være med. Der var ca. 250 mennesker i kirke, koret svingede for svedigt og stemningen var god. Jeg tror de fleste gik derfra med en god oplevelse. Vi kom for sent med afslutningen, men for dem der hørte det i radioen kan jeg oplyse at der blev lyst velsignelse og Kefas sang 2-3 numre mere. Gudstjenesten kan høres på P1 her.

En stor tak til Lilli-Anne!

Jeg havde det meste af prædiken klar, men dit citat fra Stinissen gav mig et godt ord at binde delene sammen med.

Ole

Gospelgudstjeneste på P1

2007-05-21T21:32:00.001+02:00

Radiogudstjenesten på P1 på mandag d. 28. kl. 16 transmitteres fra Jerusalemskirken, Københavns Gospelkirke. Jeg tror det måske er første gang DR transmittere en egentlig gospelgudstjeneste. Gudstjenesten ledes af Christian Alsted. Danmarks bedste og ældste gospelkor, KEFAS synger under ledelse af dirigenten Claes Wegemer og korleder "Mr. Gospel" Peter Steinvig og undertegnede har den udsøgte fornøjelse at skulle forkynde evangeliet for alt folket. (I det mindste dem der måtte have forvildet sig hen på P1).
Gode ideer til prædiken om pinse modtages gerne. Skriv nu - måske kommer dine ideer i radioen!

Ole

Øv - men så alligevel

2007-05-16T12:51:00.000+02:00

Mit spændende møde i Kommissionen for kirke og samfund, som skulle have været afholdt fra lørdag til onsdag, måtte i sidste øjeblik aflyses på grund af afbud fra en del af deltagerne. Så jeg kan desværre ikke oplyse mine ærede læsere om løsningerne på nogle af denne verdens brændende problemer.
Vores formand, Martin Roth, fra Metodistkirken i Schweitz, forsøger at samle kommissionen i forbindelse med Metodistfestivallen i Bratislava i august, men jeg tror ikke jeg kan deltage der.

Aflysningen betød at vi pludselig stod med overnatning og forplejning på Refugiet Smidstrup Strand, som ikke kunne aflyses og nogle dage der ikke var bestemt til andet brug. Så hen over weekenden kunne konen og jeg, samt et par venner, nyde luksuslivet i naturskønne omgivelse og mandag - tirsdag kunne min kollega, Christian Alsted og jeg, fordybe os i noget langtidsplanlægning af gudstjenesterne i arbejdsåret 2007-2008. Det kom der nogle rigtig spændende ideer ud af, ideer som jeg vil vende tilbage til i et andet indlæg.

Ole

Kirke og samfund

2007-05-09T09:26:00.000+02:00

Jeg har i nogle år haft det privilegium at deltage i en international gruppe der forsøger at forholde sig til sociale og politiske spørgsmål i Europa. Det drejer sig om The European Methodist Council - Commission on Church and Society. Det er en lille gruppe på 7 personer fra Rusland, Portugal, Irland, England, Tyskland, Schweiz og Danmark. Den kommende lørdag til onsdag mødes nogle af os på Refugiet Smidstrup Strand, hvilket jeg glæder mig til. Ud over at vi skal diskutere vigtige samfundsmæssige udfordringer i Europa, hvilket jeg er optaget af, så er mødet med disse meget forskellige kristne mennesker, altid en berigende oplevelse. Lad mig fortælle lidt om nogle af dem.
Ulrich Meisel fra Tyskland var oprindelig forsker i metaller i DDR. Han opgav sin karrierer for at blive metodistpræst. Var politisk aktiv mod kommunistregimet, efter murens fald indvalgt i den tyske rigsdag og medlem af europapalamentet. Fuld af viden og visdom fra et langt livs erfaring med at kæmpe og lide for sine overbevisninger.
Fred Munce er metodistpræst fra Belfast. Har som en del af sin tjeneste engageret sig i fredsarbejde i den plagede by. Har modtaget dødstrusler, men fastholdt sit engagement og har pga. Metodistkirkens neutrale stilling i konflikten mellem katolikker og protestanter i det skjulte kunnet være budbringer mellem parter der ellers ikke ville eller kunne tale med hinanden. Ikke noget kedeligt job, men heller ikke ufarligt! Vores lille kommission skal denne gang se på den globale opvarmning, Islam i Europa og bæredygtig udvikling.
Jeg vender tilbage når vi har løst problemerne :)

Hæld cola i orglerne

2007-05-01T11:06:00.000+02:00

Dette indlæg kommer jeg måske til at fortryde, men jeg skriver det alligevel. Jeg har holdt mig tilbage længe, men her kommer det: Den danske folkekirke er en stor hindring for at danskerne kan antage den kristne tro!
Jeg var til konfirmation på Bornholm i søndags og oplevede igen den kulturelt irrellevante og dødkedelige gudstjeneste som det dominerende kirkesamfund i Danmark disker op med. Ved konfirmandfesten bagefter talte jeg med flere personer der bekræftede hvad jeg har hørt utallige ikke-kirkelige danskere sige igen og igen. Salmerne er kedelige, forkyndelsen er indforstået og uden kontakt med virkeligheden, hele formen er stiv og fremmedgørende.

Som årene er gået er det blevet mere og mere klart for mig at Folkekirken har givet danskerne et billede af hvad det vil sige at være kristen og holde gudstjeneste, der effektivt har forhindret den tanke i at opstå at der kan være noget meningsfuldt at finde her.

På sin vis kunne jeg vel være ligeglad. Det er ikke min kirke og de må jo selv bestemme hvordan det skal være hos dem. Det er bare sådan at når een kirke, pga. sin størrelse, præger danskernes kirkeforståelse så gennemgribende som Folkekirken gør det, så har det konsekvenser for os andre. Vi må arbejde i den stride modvind fra en masse fordomme om gudstjeneste og kristentro som sidder dybt i gennemsnitsdanskeren.

Jeg kender til Folkekirker hvor den ovenstående kritik er dybt uretfærdig, men de er undtagelser i den statslige institution til afholdelse af overgangsritualer og politisk styret passivisering af menneskers længsel efter Gud.

Sure Ole har talt.

School of Congregational Development

2007-04-26T14:07:00.000+02:00

Så kan de nordiske metodister godt begynde at spare sammen til en rejse til København. I slutningen af august sker der noget nyt og spændende i Jerusalemskirken. Vi skal være værter for en stor samling af præster og ledende lægfolk fra hele norden.

School of Congregational Development vil udruste ledere til at vende udviklingen i hensynende kirker og til at starte nye kirker. Det bliver højt kvalifiserede undervisere fra USA og fra Norden der står for undervisningen. Følg linket til en hjemmeside der fortæller mere om sagen.

Noget relevant at tale om

2007-04-23T15:12:00.000+02:00

Som nogle af jer måske véd havde vi en serie særlige gudstjenester og andre aktiviteter i marts. Over 4 uger satte vi fokus på "Dit liv", med undertitlerne "Dit livs kærlighed", "Dit livs smerte", "Dit livs eventyr" og "Dit livs vej".
I ugerne efter har vi bedt vore medlemmer om at udfylde et evalueringsskema og resultaterne fra disse skemaer er nu klart. Der er en masse positive reaktioner og det er rigtig dejligt, men eet resultat glæder mig ekstra meget. 50% af besvarelserne bekræfter at de har talt med deres venner/naboer/arbejdskammerater om "4 uger med fokus".
Det er lidt en overraskelse for os, da vi egentlig ikke så vores initiativ som en udadrettet aktivitet. Konklusionen er vel den enkle, at når der sker noget spændende og relevant i folks kirke, så får de lyst til at tale om det.

Ole

Prædikenhjælp

2007-04-23T15:08:00.000+02:00

Tak for bidragene fra Charlotte og Rosawinkel. Min prædiken kan høres på www.jerusalemskirken.dk, sansynligvis fra i morgen tirsdag.

Vi prøver igen!

2007-04-15T22:11:00.000+02:00

Der var ikke stormende interesse for at tænke med om en prædiken i sidste måned, men nu er chancen der igen. På søndag har vi overhøring (en slags konfirmation) i Jerusalemskirken. Jeg skal prædike ud fra teksten fra Johannes Evangeliet 21, 1-19 om den opstandne Jesus der viser sig for disciplene ved Genesareth søen. Han får dem til at kaste nettet ud en gang til. De fanger mange fisk og spiser sammen med ham på søbredden. Så følger den stærke dialog mellem Jesus og Peter om Peters kærlighed til Jesus og hans formaning om at vogte hans får.

Hvad er det vigtigste i denne tekst?

Hvad betyder den for os og navnlig for nogle teenagere der skal overhøres?

Ny bloggerven

2007-04-15T22:00:00.000+02:00

Jeg har udvidet lidt på listen over blogs jeg læser. Lasse er baptist og skriver på http://lugterlidt.dk/.

Helliggørelse

2007-04-01T22:10:00.000+02:00

Her kommer en artikel jeg skrev til bladet IKON for nogle år siden.

Et forsømt aspekt af forkyndelsen i Danmark
Helliggørelse er ikke et begreb der er i forgrunden af kirkernes forkyndelse i Danmark. Vi lever i en kultur, hvor teologien har været præget af den særlige danske variant af Luthers reformation. Forkyndelsen har været fokuseret på at forklare Guds frelse, sådan som reformationen opfatter den. Det vil sige som en tilsigelse af syndernes forladelse på grundlag af Kristi forsoningsdød, modtaget i tro. Opmærksomheden har været rettet mod Guds handlen for mennesker, mindre mod hvad Gud gjorde i mennesker. Livet i Kristus, det liv den kristne skal leve i lyset af Guds handlen gennem Kristus, har været forsømt, eller direkte ignoreret.
Læs mere her.

Frikirker af mange slags

2007-04-01T22:06:00.000+02:00

Her følger en artikel om frikirker i Danmark som jeg skrev til kritisk.dk i februar. Artiklen kommer muligvis også i det næste nummer af Den Nye Dialog.

Indledning
Denne artikel er et forsøg på at give noget almen information om frikirkerne i Danmark, deres historie, traditioner, opbygning, lære og praksis. Baggrunden er at de fleste danskere der kommer i kontakt med en frikirke véd meget lidt om frikirker og derfor risikerer at falde i en af to grøfter. Enten ved at være overdrevent mistænksomme og skeptiske overfor alt andet end den kirke man kender bedst, Folkekirken, eller ved at, pga. manglende kendskab til baggrunden, naivt følge enkeltpersoner, der måske slet ikke er repræsentative for frikirkerne selv.
Læs mere her.

Tænk med om en prædiken

2007-03-28T16:09:00.000+02:00

På søndag er det Palmesøndag og jeg skal prædike. Måske er der nogen der har lyst til at tænke med på mine forberedelser. Teksten er fra Lukas Evangeliet kap. 19 vers 28 og kapitlet ud. Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel, farisæerne brokker sig over disciplenes højstemte lovprisning, men Jesus siger at hvis de tier, vil stenene tale. Vel inde i byer smider han vekselererne ud af templet og magthaverne lægger planer for at rydde ham af vejen.

Jeg har tænkt mig at prædike ud fra temaet "Fokus på Hans liv". De sidste 4 gudstjenester har handlet om aspekter af "Dit liv", så nu vil vi have fokus på Jesus. Hans liv er Guds liv som menneske, så det skal handle om det mysterium at Gud blev menneske i Jesus, Guds Søn, som også fandtes før Maria fødte ham.

Desuden lægger teksten op til at tale om de meget forskellige modtagelser Jesus fik iblandt mennesker. Hans liv provokere til tro eller had, foragelse eller hengivelse.

Hvad tænker du?

4 uger med fokus

2007-03-27T22:57:00.000+02:00

I Jerusalemskirken (der hvor jeg er præst) er vi ved enden af en spændende nyt tiltag. Vi kalder det "4 uger med fokus på dit liv" med undertemaerne
Dit livs kærlighed
Dit livs smerte
Dit livs eventyr
Dit livs vej
Min kollega Christian Alsted og jeg har udarbejdet et hæfte med andagtsmateriale til hver dag i de 4 uger og forsøgt at lave nogle særligt spændende gudstjenester de 4 søndage. Det har været en rigtig god oplevelse at mærke vores menigheds opbakning til projektet og hvordan det har løftet at vi alle arbejdede med de samme bibeltekster og bønner. Man kan downloade hæftet og lytte til de 4 prædikener på http://www.jerusalemskirken.dk.

Adresseændring

2007-03-27T13:28:00.000+02:00

Hej Venner
Jeg forsøger at genstarte mit blogliv med et skift fra den kedelige sfære på kristendom.dk til et sted med flere kreative muligheder. Indholdet vil nok igen komme til at snurre om kirke, kristendom, samfundsforhold og lidt nyt fra det personlige.